Du er her

2021-02-03

Hans Andersen ny adm. direktør i Søbæk

Fra 1. februar tiltræder Hans Andersen (50) stillingen som direktør for Søbæk og afløser Kenneth Engstrøm, der har søgt nye udfordringer udenfor Team Olivia

Hans Andersen medbringer mange års erfaringer omkring anbringelser af såvel unge som voksne og forlader en stilling som tilbudschef på Københavns Kommunes bosted Boserupvej. Tidligere har Hans Andersen blandt andet været ansat som henholdsvis myndighedschef i Næstved Kommune og som centerleder i Roskilde Kommune, hvor han stod i spidsen for den samlede anbringelsesvifte med ca. 100 ansatte, herunder kvalitetssikringen af de eksterne leverandører, som Kommunen brugte.

Når Hans Andersen tiltræder stillingen som direktør for Sjællands største private bo- og opholdssted, som tillige tilbyder undervisning og erhvervsrettede ungdomsuddannelser på 14 forskellige afdelinger, bringer han en omfattede erfaring med sig fra såvel leverandør- som ansvarlig myndighed på anbringelsesområdet, og han agter at fortsætte arbejdet med fornyelse af Søbæk, som allerede er igangsat af den afgående direktør, Kenneth Engstrøm.

Med revitaliseringen af Søbæk har Kenneth Engstrøm indledt en professionalisering og faglig rejse, som jeg ser meget frem til at, Hans Andersen fortsætter og udbygger yderligere. Det er vores fælles ambition, at det nye Søbæk skal kunne levere nogle af landets bedste og mest faglige tilbud for såvel anbragte unge som unge med særlige behov inden for undervisning, siger Claus Fibiger, bestyrelsesformand for Søbæk og adm. direktør for Team Olivias ejere i Danmark.

Faglighed i højsædet

Hans Andersen peger på, at den faglige troværdighed fortsat skal have en helt central placering hos det nye Søbæk, og at den erfaring, som allerede er opbygget med eksempelvis en specialenhed, herunder egen psykolog og sygeplejersker, skal udbygges yderligere.

Den fornyelse og strategi, som allerede er dygtigt igangsat af Kenneth Engstrøm, vil jeg videreføre, og jeg vil sikre, at medarbejdere og ledere kan mærke, at min dør står åben. Jeg glæder mig meget til at komme helt ud i driften og mærke dynamikken mellem børn, unge, medarbejdere og ledere, siger Hans Andersen.

Vedhæftede filer: 
BilagStørrelse
PDF ikon Læs den fulde pressemeddelelse her321.75 KB